TV der bevæger dig

Bøtten vender for møbel-koncern

03:34

Travlhed igen hos BoConcept i Varde. Et stort underskud er vendt til overskud.

1 af 2

Varde er den kommune i Region Syddanmark, som har de fleste i arbejde. Det skyldes blandt andet møbelkoncernen BoConcept, der er på vej op efter den lange økonomiske krise. Årsregnskabet blev offentliggjort i går, og det har i dag fået aktierne på børsen til at stige med over ti procent.

BoConcept A/S har på et år vendt et underskud på knap 30 millioner kroner til et overskud før skat på 9,6 millioner kroner.

? Produktionen i Ølgod har så travlt, at vi har flere, der har udsat sommerferien, siger en taknemmelige administrerende koncerndirektør Viggo Mølholm til jv.dk.

Tøv en kende

Produktionen er lukket ned i Herning, men er stadig i gang i Ølgod med 200 ansatte. Der er travlt, men virksomheden har ikke travlt med at ansætte nye medarbejdere. Viggo Mølholm ved, at møbelbranchen er ustabil, og virksomhedens ledelse skal tænke sig godt om, før den begynder at ansætte nye medarbejdere.

Omsætningen udgjorde 910,2 millioner kroner, og her havde BoConcept selv ventet en omsætning på cirka 900 millioner. For 2010/11 venter BoConcept mere end en fordobling af driftsresultatet.

- Ledelsen vil i regnskabsåret 2010/11 fokusere på at udnytte de moderat bedre markedsvilkår og en skærpet indsats på vækstfremmende initiativer til at opnå fremgang i ordreindgang, omsætning og indtjening, skriver BoConcept i regnskabet.

BoConcept har mere end 340 salgssteder i 47 lande.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden