TV der bevæger dig

Bokse-DM i fare på grund af regelstrid

I Danmark er det kun lovligt at bokse uden hjelm, hvis man er professionel. (Foto: Colourbox). Foto: Sergey Goruppa

DM i boksning kan blive aflyst, fordi dansk lov går imod nye internationale regler om at bokse uden hjelm.

Efter planen skal DM i boksning afvikles i Varde i om knap to uger. Men arrangørerne risikerer at måtte aflyse stævnet med kort varsel, skriver DR Sporten.

Dansk Amatør Bokse-Union (Dabu) er nemlig uenig med det internationale amatørbokseforbund Aiba om vilkårene for stævnet.

Aiba har med stort flertal uden om blandt andet Danmark vedtaget, at nationale og internationale mesterskaber skal afvikles, uden at bokserne bærer hjelm, som man hidtil har gjort det.

Det giver dansk boksning et problem, fordi loven herhjemme siger, at amatørerne netop skal bære hjelm.

Og medmindre, at man enten får dispensation fra Aiba eller fra Justitsministeriet, kommer det danske forbund altså til at bryde et af de to regelsæt.

Aiba har for nylig afvist at give det norske forbund lov at bruge hjelm, og derfor ser det ud til at kræve en hjælpende hånd fra justitsministeren, hvis ikke DM skal aflyses.

- Det internationale verdensforbund er skruppelløst. De burde varetage medlemslandenes interesser i stedet for at modarbejde dem, siger formand Benny Jørgensen til DR Sporten.

Aflyses stævnet, risikerer Varde Bokseklub at stå tilbage med en regning på 100.000 kroner.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden