TV der bevæger dig

Boom af studerende lægger pres på ungdomsboliger

Foto: Arkiv

440 ekstra studerende skal fra 1. september læse i Kolding. Selvom kommunen har boliggaranti, er der endnu ikke fundet tag over hovedet til de unge.

Når studieåret begynder d. 1. september, er der 440 flere studerende end sidste år, som skal finde et sted at bo i deres nye studieby.

Og selvom Kolding har udstedt en boliggaranti, er der lige nu ikke ungdomsboliger nok.

-Lige nu vender vi alle løsningsmuligheder, så vi kan finde en bolig til alle de nye studerende, siger områdechef for Plan, Byg og Ejendomme Merete Dissing Pedersen.

En af de løsninger, som kommunen lige nu undersøger, er om der eksisterer tomme kommunale bygninger, som kan indrettes til en midlertidig boligløsning. Merete Dissing Pedersen påpeger dog, at det ikke giver boliger nok, og hun opfordrer derfor andre ? både private og virksomheder ? til at melde sig på banen, hvis de har ideer til mulige boligløsninger.

Hun understreger, at kommunen fortsat garanterer en bolig til de unge.

I løbet af 2015 og 2016 vil kommunen desuden opføre mere end 150 ungdomsboliger ved Campusområdet i Kolding.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden