Borgere overvejer søgsmål om Facebook-byggeri

Facebooks kommende store byggeri i Andrup ved Esbjerg kan udløse et søgsmål fra en gruppe borgere, der bliver naboer til Facebook.

De frygter for støj og andre gener og mener, at Esbjerg Kommune har været for eftergivende overfor Facebook-byggeriet og den kommende drift, når byggeriet står færdigt.

Lokalplanen er lige nu i en høringsfase i otte uger frem til den 4. december.

Facebooks datacenter skal ligge på arealet her mellem Esbjerg og Andrup.
Facebooks datacenter skal ligge på arealet her mellem Esbjerg og Andrup.
Foto: COWI / Esbjerg Kommune

Dennis Wittrup Andersen bor sammen med sin hustru i Nørregårdsparken i Andrup ved Esbjerg. De blev tiltrukket af området med plads, natur og lugt af landbrug, og byggede derfor drømmehuset i 2011. Men boligområdet ligger lige op til det område, som Facebook gerne vil bygge på.

quote

Hvis kommunen vil anerkende og imødekomme vores bekymring og indsigelse, så bliver et søgsmål jo ikke aktuelt. 

Dennis Wittrup Andersen, beboer, Andrup

Han overvejer nu sammen med andre beboere et gruppesøgsmål mod Esbjerg Kommune, hvis de ikke føler sig trygge, når høringsperioden er overstået.

- Hvis kommunen vil anerkende og imødekomme vores bekymring og indsigelse, så bliver et søgsmål jo ikke aktuelt, men det må den nærmeste fremtid jo vise, siger Dennis Wittrup Andersen til TV SYD.