TV der bevæger dig

Storbranden er nu under kontrol: Nu kan du igen gå ud

Brandfolkene i Hedensted har nu branden under kontrol. Foto: Andreas Als, TV SYD

Vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi fortæller, at branden er helt under kontrol, og nu afvarsler de beredskabmeddelelsen.

Efter et par timer er branden i glasfiberfabrikken ved Hedensted nu under fuld kontrol. Brandfolk har fået nedkæmpet flammerne. Fabrikken er næsten brændt helt ned til grunden.

- Vi ved stadig ikke, hvad der startede branden. Det er der stadig alt for varmt til at undersøge. Men i morgen starter brandundersøgelsen, siger Kenneth Ravnholt, der er vagtchef hos Sydøstjyllands Politi.

Læs også TV SYDs reporter: Det var en hurtig og voldsom brand

Forude venter et stort arbejde med at slukke ilden og senere få ryddet op. Beredskabsstyrelsen Sydjylland skriver på Twitter, at de sender mandskab afsted i nat til Hedensted.  

- Efterslukningen kommer til at tage noget tid. Hvor længe ved vi ikke, men der er folk på opgaven, siger Kenneth Ravnholt.

Politiet har afvarslet beredskabmeddelelsen. De skriver: 

Branden på stedet er nu under kontrol, og der er ikke længere sundhedskadelig røg fra branden. Derfor ophæves den tidligere varsling.

Der er udsendt sireneafvarsling.

Borgerne i området kan derfor igen færdes udendørs og åbne døre og vinduer, samt tænde for ventilationsanlæg.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu