TV der bevæger dig

Brødrene Jørgensen hyldes som helte

Brødrene Jørgensen hyldes som helte

Efter de to brødre Jens Christian og Peter Jørgensen på henholdsvis 81 og 85 år natten til søndag jog røvere på flugt, har de væltet internettet.

Alene på TV SYDs facebook side er historien om de to brødre, der jog to maskerede røvere på flugt, set af 380.000 personer, knapt 5000 synes godt om opslaget, og 340 delte historien.

De to brødre betænkte sig slet ikke på at tage kampen op, selvom røverne var bevæbnede med både kniv og pistol, og lillebror Peter Jørgsensen fik slag i hovedet med pistolen, som gjorde han efterfølgende måtte en tur forbi skadestuen.

På TV SYDs facebook side skriver Manuela Madsen: "Godt gjort af de to ældre herrer - stor respekt til dem." Tine Stjenborg Andersen skriver: "Respekt for jer! Det er sku fedt gjort I lige tog dem i nakken."

Også på TV2 Nyhederne, Ekstra Bladet og BT som også bragte historien, er der masser af mennsker, som hylder de to gamle brødre for deres mod, og kalder dem b.la. "Danmarks største helte".

Leder af Vejle Politi, Frede Nissen oplyser til TV SYD, at der endnu ikke er foretaget anholdelser i sagen, som stadig efterforskes.

 

 

   

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden