Bundbrag i Esbjerg

Esbjerg og Sønderjyske kæmper torsdag aften om at undgå nedrykning fra Superligaen.

Der er mange klicheer i fodbold.

En af dem er ?en seks-points kamp?. Og netop den kliche kan bruges om aftenens kamp i Esbjerg mellem Esbjerg og Sønderjyske.

For begge hold vil en sejr betyde, at nedrykningstruslen næsten forsvinder.

Sæsonens to tidligere kampe mellem de to hold er endt uafgjort, og Esbjergs træner Niels Frederiksen ser kampen som et møde mellem to stilarter.

- De to hold har forskellige styrker. Sønderjyske satser meget på fysik, standardsituationer og direkte spil, mens vi foretrækker at skabe chancer i det etablerede spil. Vores modstander vil gerne have det gjort til en kamp med mange dueller, hvilket vi helst vil undgå ved at spille hurtigt og med kvik boldomgang, så vi kan få et spillemæssigt overtag. Trods de klare forskelle kan det næsten ikke undgå at blive en intens kamp, siger Niels Frederiksen.