Butikscenter bløder i Esbjerg-bydel

11.000 indbyggere i Esbjerg-bydelen Sædding ved ikke om deres lokale indkøbscenter er købt eller solgt. De lokale siger Sædding Centret bløder med mange tomme. Det lokale samlingssted er i fare for at forsvinde.

TV SYD sender direkte fra butikscentret, som blev bygget for snart 40 år siden.

Centret var tænkt som et lokalt samlingssted, og det er også hjemsted for en filial af biblioteket og Sædding Kirke.

- Det er et samlingssted, når vi skal handle, når vi skal i kirke, og hvis vi vil hygge os, er der bodega og cafe, siger formand for lokalrådet, Ole Jacobsen til TV SYD.

Den lokale erhvervsmand Eivind Dam Jensen og COOP Danmark (tidligere FDB) ejer centret. På et møde i næste måned skal de afgøre, hvad der skal ske.

I disse uger samles underskrifter i centret. Butikkerne vil have ophævet en gammel klausul om, at der kun må være en butik af hver slags i centret.

- Det har været en hæmsko alle årene, siger Ole Jacobsen til TV SYD

Historien om et blødende butikscenter, som i dag kun har 13 forretninger, er set andre steder. Butikkerne flytter til større centre.

Hans Frederik Theilgaard er en af de butiksejere, som giver op. Han flytter sin forretning til en ny adresse ? inde i byen ? 6. juni.

- Kundestrømmen er markant mindre, siger Hans Frederik Theilgaard til TV SYD.

Bare tre kilometer fra Sædding Centret ligger det langt større Storcenter Esbjerg med over 40 butikker.