Clairvoyant leder efter Snoopy

En clairvoyant forsøger mandag eftermiddag at finde den forsvundne hund, Snoopy. Hunden har været væk i 11 døgn. Endnu har eftersøgningen ikke givet resultat.

Snoopy holder normalt til i Ringkøbing men blev ved et uheld lukket ud i nærheden af Kolding. Siden da har hundens ejer ledt efter den og mange har hjulpet til.

Det er handicaphjælper Gitte Røjgaard, der ejer hunden, og Snoopy er specialtrænet til at være handicaphund for psykisk syge unge.

Har du set Border Collien Snoopy (billedet) i området omkring Hylkedalen i Kolding, så kan Gitte Røjgaard kontaktes på mobil 23983241.