TV der bevæger dig

Danmark rundt på mormors knallert

03:00

Cogos Engle kommer farende på deres Maxi'er - som regel med lav hastighed.

1 af 2

Voksne mænd kan have pudsige erindringer om noget, der var engang. F. eks. en grøn mælkekasse på en Puch Maxi. Congos Engle fra Vojens er taget på turne.

Congos Engle er en klub for rigtige mænd, der kan huske, hvordan mormor kørte på Puch Maxi. Congos Engle er opkaldt efter en chokolade-drik af samme navn. Hver sommer forsøger de på en uge at køre Danmark rundt på en Puch Maxi med mælkekasse på bagagebæreren - og den skal helst være fra dengang, det hed MD - Mejeriselskabet Danmark.

Fra spritternes tid

Sune Skovgaard Frank er vicepræsident for Congos Engle. Han siger, at knallerten ikke er en rigtig Puch Maxi, hvis der ikke er en træ-kasse bag på fra MD.

- Det skal det være, siger han. Nogen kører med Arla, men det er vigtigt, at det er de gamle MD'er for at holde stilen fra dengang, de gamle sprittere kørte rundt på Puch Maxi.

Astadigt tempo

Man er dog velkommen i klubben, uanset om kasserne er af plastic med det forkerte mærke på. Faktisk er der i år dobbelt så mange med på turen end sidste år.

De gamle modeller har nu også deres problemer. Gårsdagens tur på omkring 60 kilometer tog over syv timer. Puch Maxi-turen rundt i Syddanmark slutter på torsdag, når Congos Engle kører med i Høtte-optoget til byfesten i Vojens.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden