TV der bevæger dig

Danmarks befrielse mindes flere steder

00:37

67-året for Danmarks befrielse markeres en række steder i landsdelen. Foto: Niels Green-Hansen

1 af 2

Både på Skamling, i Sønderborg og i Nymindegab er der lørdag mindehøjtideligheder i anledning af Danmarks befrielse for 67 år siden.

?Fonden til opretholdelse af mindesmærket på Skamling for de i modstandsbevægelsens Region III i kampen mod den tyske besættelsesmagt i 1940-1945 faldne kammerater? inviterer igen i år den 5. maj til mindehøjtidelighed ved Klokkestablen på Skamling.
Slesvigske Musikkorps musicerer fra kl. 13.30.
Kl. 14.00 føres fanerne ind, formanden for Fonden, oberst Flemming Agerskov byder velkommen, og biskop Elisabeth Dons Christensen holder mindetalen, hvorefter der nedlægges kranse og blomster fra organisationer, foreninger og privatpersoner.

Efter højtideligheden kan tilmeldte deltage i kaffebord på Restaurant Skamlingsbanken.

Også Sønderborg markerer årsdagen for befrielsen.

Dagen indledes med mindegudstjeneste kl. 0800 i Christianskirken i Sønderborg.

Efter gudstjenesten er der taler, kranse-/buketnedlæggelser i Mindelunden ved kirken og afslutning med fællessang.
Herefter lægges buketter på særlige steder i Sønderborg med Hærens Sergentskole som sidste station, hvor oberstløjtnant V. Ravn lægger kranse ved de to mindeplader inde på kasernen kl. 1000.

Lørdag den 5. maj kl. 13.30 taler den tyske generalløjtnant Rainer Korff ved 5. maj-højtideligheden i Nymindegablejren, Vesterhavsvej 302, 6830 Nørre Nebel
.
I Nymindegablejren afholdes i denne og næste uge øvelsen Crystal Eagle 2012 med deltagelse af 1.200 soldater fra 18 nationer. Øvelsen ledes af Multinational Corps Northeast, som Danmark er en aktiv del af.
Under 5. maj-højtideligheden vil et æreskommando med soldater fra de 18 deltagende nationer markere dagen og korpschef Rainer Korff vil tale og efterfølgende gennemføre en kransenedlæggelse.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig