Dansk Industri vil stoppe kommunale genbrugsbutikker

Flere og flere kommuner er begyndt at sælge ting og sager fra genbrugspladserne i egne genbrugsbutikker. Dansk Industri mener, de er ulovlige, og har bedt Statsforvaltningen gribe ind for tre kommunale genbrugsbutikker - den ene ligger i Sønderborg.

I en skrivelse til Statsforvaltningen Hovedstaden beskriver DI fire grunde til, at det som de kalder "videresalg af borgernes affald", ikke er lovligt. Det skriver Danske Kommuner.

Blandet andet nævner DI, at kommunerne er forpligtede til at underkaste de genstande borgerne afleverer på genbrugspladserne en affaldsbehandling. ´

Skulle det vise sig at kommunerne har lov til at videresælge genbrug, mener DI at der er tale om erhvervsmæssig aktiviteter, der drives i konkurrence med private.