Franskmændene synes, deres sprog er "très belle". I Storbritannien er det en udbredt opfattelse, at engelsk "rules the world". Men danskerne har langt fra samme sproglige nationale selvfølelse.
Tværtimod lider vi af sprogligt mindreværd. Sådan lyder det fra en række sprogeksperter. En af dem, Frans Gregersen, der er professor og leder af Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier ved Københavns Universitet, har forsket i emnet:
- Vi udmærker os faktisk i international sammenhæng ved et sprogligt selvhad. Danskerne synes ikke, dansk er smukt. Vi skammer os lidt over det, siger han til Kristeligt Dagblad.
Undersøgelser fra universitetet foretaget blandt danskere og svenskere har påvist, at vi ikke alene synes, at andre sprog er pænere end vores eget. Vi forstår heller ikke, at nogen har lyst til at lære det.
Engelske titler
I sidste uge kom det frem, at stadig flere institutter og læreanstalter får engelske titler.
Og det er ikke bare globaliseringen, der kan forklare den engelske syge, men også det sproglige mindreværd, mener Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør i Dansk Sprognævn:
- I andre lande er man jo stolt af sit sprog. Jeg tror, det ligger lidt i danskernes måde at tænke på. Janteloven: Du skal ikke tro, du er noget. Vi har en lang tradition for at være tilbageholdende med at fremhæve os selv, siger hun.
Det seneste halve år har sprognævnet med kampagnen "Gang i sproget" forsøgt at gøre danskerne mere glade for deres sprog.
Sabine Kirchmeier-Andersens modersmål er faktisk tysk - hun valgte dansk til, da hun var ni år. Og hun forstår ikke danskerne modersmålsmodvilje:
- Dansk har nogle spændende udtryk, og et smukt talt klingende dansk lyder flot. At sige, at nogle sprog er grimmere end andre, er smagsdommeri, siger hun.
Kampen i grænselandet
I Sønderjylland og Sydslesvig har kampen for modersmålet i mere end 100 år været et stærkt våben i den nationale kamp.
Her har der siden 1880 været en sprogforening, der arbejder for at bevare det danske sprog.
