TV der bevæger dig

De "røde" slår igen: Overtager Løkkes fødehjem

02:02

De røde flag vajer fra balkonen på Lars Løkke Rasmussens fødehjem

1 af 2

Klokken 10 lørdag formiddag blev Lars Løkke Rasmussens fødehjem i Vejle erobret af socialdemokrater og erklæret "rød".

En noget speciel happening fandt sted lørdag formiddag i Skolegade 10.
Socialdemokraterne lod en rød stormfane blafre fra altanen på tredje sal i Skolegade 10.

Adressen er speciel, fordi vores statsminister blev født på  tredje sal til venstre i Skolegade 10 den 15. maj 1964.

Det er Socialdemokraterne i Vejle med folketingsmedlem Karen Klint i spidsen, der står for begivenheden - og den sker oven i købet dagen før Lars Løkkes fødselsdag.

Vestbyen i Vejle - hvor Skolegade ligger - er et traditionelt arbejderkvarter, hvor der er en stærk tradition for at stemme "rødt".

Lejligheden beboes i dag af Giulio Paparone.

Ønsket om at tage Skolegade 10 tilbage er ikke blevet mindre af fredagens forlig om efterløn og pensionsalder, men hele happening'en blev gennemført med et "glimt i øjet" - og der var faktisk også mulighed for at skrive en fødselsdagshilsen til statsministeren i forbindelse med "erobringen" af lejligheden.

Se happeningen i TV SYD lørdag kl. 19.30, hvor også Venstre Eva Kjer Hansen kommenterer de "rødes" overtagelse af Lars Løkkes fødehjem.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden