TV der bevæger dig

De små købmænd forsvinder - i dag sagde de farvel til nærbutik i Frifelt

Hylderne i Let-Køb i Frifelt har længe været præget af den forestående lukning.

Søndag lukkede endnu en nærbutik så, da Let-Køb i Frifelt ved Skærbæk drejede nøglen for sidste gang efter at have langet varer over disken i mere end 50 år.

Borgerne i frifelt tog søndag formiddag afsked med deres eneste dagligvarebutik. Laila og Marit Brinkmann har drevet købmandsforretningen de seneste 13 år - men nu hænger økonomien ikke længere sammen.

Frifelt er ramt af en landsdækkende tendens. Der bliver nemlig færre og færre nærbutikker. Tilbage i 2005 var der 1045 nærbutikker, mens det tal i 2015 var faldet til 385.

En prognose fra Retail Institute Scandinavia forudser, at det tal frem mod 2025 vil falde med yderligere 64 pct. - så der til den tid blot er 140 nærbutikker tilbage. Samme tendes er der med de små supermarkeder.

I maj havde Vodder Sogns Lokalråd indkaldt til borgermøde om lukningen. 70 af byens borgere deltog - men der er ikke rigtig sket noget konkret siden, så det er det er uvist om, der er intersse for at gøre en indsats for at selv at drive en butik i Frifelt. Det vil lokalrådet nu undersøge igen via en udsendelse af spørgeskema tikl områdets beboere.

Under alle omstændigheder lukkede Let-Køb i dag, hvor mange var mødt op for at sige pænt farvel.

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden