TV der bevæger dig

Demonstration for sygehus

Tønder Sygehus er i spare-fare. Nu arrangerer socialdemokratiet i byen en upolitisk demonstration i kampen for at bevare det.

Regionsrådet har kig på fire små sygehuse - heriblandt Tønder Sygehus - i et politisk krav om at spare penge.  Men det skal nu ikke gå stille af, hvis de vil gøre alvor af "truslen". Socialdemokratiet i Tønder har indkaldt til demonstration lørdag for at gøre opmærksom på, at borgerne i kommunen ikke vil af med deres sygehus.

- Det er jo tosset at nedlægge det. Sygehuset er en succes med de mange patienter, der bliver behandlet her, siger socialdemokratisk byrådsmedlem Lars Rytter til TV SYD.

Han understreger, at demonstrationen er upolitisk.

- Det er for alle, der vil kæmpe for at bevare sygehuset. Det er sagen, det drejer sig om, siger Lars Rytter, der håber på "et par hundrede" deltagere.

Demonstrationen finder sted lørdag kl. 10.00 - 10.30 foran hovedindgangen til sygehuset på Carstensgade.

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden