Den psykisk syge mand er fundet igen

Manden, der natten til fredag forsvandt fra en psykiatrisk institution i Ribe, er vendt tilbage.

Den potentielt farlige mand, som Syd og Sønderjyllands Politi tidligere på aftenen efterlyste, er vendt tilbage til den institution ved Ribe, som han havde forladt.

Politiet har ingen oplysninger om, hvad han har foretaget sig, fra han stak af i nat, til han dukkede op igen her til aften.