Dobbeltsporet jernbane bliver en realitet

Nu ser det endelig ud til at det sønderjyske dobbeltspor bliver en realitet.

Folketinget førstebehandlede i dag forslaget om at gøre det sønderjyske dobbeltspor færdigt - det drejer sig om strækningen mellem Vamdrup og Vojens.

Projektet kom ellers i klemme, da trafikministeren i stedet foreslog at bruge pengene på at elektrificere strækningen til Esbjerg.

Men sagen endte med at politikerne blev enige om at gennemføre BEGGE projekter.

Det sønderjyske dobbeltspor har været undervejs i snart 20 år, men i dag var samtlige partier enige om at stemme ja til lovforslaget