TV der bevæger dig

Død mand fundet i vandkanten

Manden blev fundet liggende i vandet ved roklubben.

Liget af en mand er tirsdag morgen blevet fundet i Aabenraa Havn. Manden er endnu ikke identificeret.

Det var forbipasserede, der tirsdag morgen omkring klokken 8.15 fandt den livløse mand i vandet. Manden lå ved vandkanten ved roklubben og havde stadig alt sit tøj på. 

Læs også Dødfundet er identificeret

Ifølge Aabenraa Lokalpoliti er der ikke umiddelbart noget, der tyder på, at der er sket noget kriminelt.

- Vi arbejder ud fra, at der er tale om en ulykke, siger politikommissær ved Aabenraa Lokalpoliti Thomas Berg, til TV SYD.

Ifølge politiet havde manden ikke noget ID på sig. Derfor er de nu i gang med at undersøge, hvem det drejer sig om.

- Vi kan med sikkerhed afkræfte, at der er tale om den 63-årige mand fra Kolding, der lige nu er efterlyst i en drabssag, siger Thomas Berg, TV SYD.

Politiet oplyser, at den døde mand kun har ligget i vandet i maksimalt 24 timer.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden