TV der bevæger dig

Døde batterier og glatte veje: 1200 bilister fik hjælp 2. juledag

Foto: Martin Gravgaard

Anden juledag startede med årets koldeste morgen, og det gav masser af arbejde til SOS Dansk Autohjælp. 450 bilister fik hjælp til at starte bilen. I dag på første udsalgsdag forventer autohjælpen endnu mere travlhed.

Sne, is og især kulden var årsag til, at SOS Dansk Autohjælp i går kørte næsten dobbelt så mange assistancer som den 26. december sidste år. Fredag var hjemrejsedag for rigtig mange, og den rekordkolde nat satte mange bilbatterier ud af drift.

- 450 fik hjælp til at starte bilen i går, og det er rigtig mange i forhold til, at det trods alt ikke er en arbejdsdag. Hvis samme temperaturer ramte på en hverdag, ville vi ligge vandret, siger Ellen Trolle, der er ansvarlig for SOS Internationals vagtcentraler i hele Norden.

I dag forventer SOS Dansk Autohjælp stor travlhed.

- Den 27. december er normalt en af de travleste dage i julen, fordi ALLE jo skal ud at køre og enten handle ind eller bytte gaver. Når det samtidig er så koldt som nu, så forventer vi nogle hektiske timer, når mange opdager, at bilen ikke vil starte. Samtidig ser vi også mange småuheld den dag, fordi folk simpelthen kører ind i hinanden i alt julestresset, siger Ellen Trolle.

- Vi forventer at nå omkring 1.300 assistancer i løbet af dagen, slutter hun.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden