Dræbt under tungt lad

En arbejdsulykke på et genbrugsfirma i Fredericia kostede torsdag eftermiddag en 28-årig mand fra Horsens livet.

Ifølge Sydøstjyllands Politi lå den ansatte inde under en asfaltmaskine, der skulle skilles ad. Men pludseligt faldt det tunge lad af maskinen, og manden blev dræbt på stedet.

Ulykken skete hos virksomheden Østjysk Genbrug på Nordre Kobbelvej (den tidligere cellulosefabrik), og Arbejdstilsynet skal nu undersøge forholdene på stedet nærmere.

Navnet på den dræbte er frigivet. Det er den 28-årig Kim Lindbæk fra Søvind ved Horsens.

Her skete ulykken

Vis stort kort