Se billederne: Dronning Margrethe bor på havnen i Horsens

Klokken 8 mandag morgen lagde Dannebrog med dronningen ombord til kaj i Horsens. Anledningen er et officielt besøg i Silkeborg, hvor Dronningen overnatter på skibet i Horsens Havn.

Tidligt mandag morgen lagde Kongeskibet Dannebrog til kaj i Horsens Havn, hvor mange mennesker var mødt op for at tage imod dronning Margrethe, der ankom ombord på kongeskibet.

Anledningen er et officielt besøg - ikke i Horsens - men i Silkeborg, men dronning Margrethe bor på skibet i Horsens under det to dages officielle besøg. 

Dronning Margrethe holder mandag aften reception for bor på Dannebrog, der ligger til kaj i Horsens Havn, mens hun er på officielt besøg i Silkeborg.
Dronning Margrethe holder mandag aften reception for bor på Dannebrog, der ligger til kaj i Horsens Havn, mens hun er på officielt besøg i Silkeborg.

Mandag aften er der souper og reception på Dannebrog for inviterede gæster fra Silkeborg, og der vil være musik på havnen ved Prinsens Musikkorps fra klokken 17.30 og frem mod det officielle  arrangement klokken 19.

Kongeskibet har senest været i Horsens i maj 2011, da dronning Margrethe og prins Henrik var på officielt besøg i byen. Året efter var Dannebrog atter på visit i Horsens Kommune, da regentparret gæstede Endelave.