TV der bevæger dig

Dyrlæger advarer mod at lukke beredskaber

Gris

Dyrlæger advarer mod at lukke beredskabscentrene i Jylland. Det vil koste dyrt, hvis beredskabet er væk, hvis eksempelvis svinepest bryder ud.

Det bekymrer Den Danske Dyrlægeforening, at der ligger planer for at lukke beredskabscentrene i Jylland. De tre centre er nemlig afgørende, hvis der eksempelvis kommer et tilfælde af svinepest eller mund- og klovsyge.

- Det afgørende for, at vi får et hurtigt resultat, det er, at vi også sætter hurtigt ind. Mister man en dag bare i starten, så er det mange flere besætninger, der bliver involveret i sådan et udbrud, siger Carsten Jensen, der er formand for Den Danske Dyrlægeforening.

Han bliver bakket op af næstformanden for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, Niels Bonde Jensen.

- Hvis man ikke kan håndtere det, og det kan man ikke, hvis vi ikke er her, fordi vi er det eneste beredskab, der kan bakke op om Fødevarestyrelsen, så taler vi to-cifrede milliardbeløb, det vil komme til at koste, siger Niels Bonde Jensen.

Det bekymrer naturligvis Den Danske Dyrlægeforening.

- Min professionelle bekymring er, at vi ikke kan udføre det job, vi skal. Det man forventer fra Danmark, det er, at hvis vi får det her udbrud, så kan vi sætte hurtigt ind, siger Carsten Jensen fra Den Danske Dyrlægeforening.

Beredskabet skal stille med 300 mand i to uger, hvis der kommer et tilfæde af svinepest, mund og klovsyge eller andet. For hver uge man bliver forsinket i bekæmpelsen af for eksempel svinepest, koster det Danmark 500 millioner kroner.

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden