TV der bevæger dig

Eftergav fartbøde til nybagte forældre

02:14

1 af 2

Nyfødte Ditte fra Ullemølle ved Skærbæk kom til verden på bagsædet af bil. Faderen blev dog blitzet af politiet for at køre for stærkt på vej til sygehuset i Kolding. Det skriver dagbladet BT.

30-årige Birgit Nissen måtte føde på bagsædet i familiens Seat, for den vordende far, Frede Gammelgaard, måtte opgive at nå frem til fødeafdelingen på Kolding Sygehus.  
 
 

Dyr regning til nybagte forældre

Men inden da havde Frede Gammelgaard - nervøs som han var - trykket så godt og grundigt på speederen, at han blev 'blitzet' i politiets fartkontrol i Toftlund med 94 km/t. Maks.-hastigheden er 50 km/t.

Få dage efter den vel overståede fødsel kom regningen fra rigspolitichefen: En bøde på 3.500 kroner, et klip i og betinget frakendelse af kørekortet samt krav om ny køreprøve.

Regning streget af politiet

Men i dag hører det triste brev med sanktionerne hjemme i papirkurven, for det er strøget fra ordensmagtens kravliste. 
 
- Det er jo en ekstra gave, vi har fået, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for. Da brevet med bøden kom, ringede jeg til Syd- og Sønderjyllands Politi og fortalte, hvorfor vi havde kørt så stærkt, og jeg fik at vide, at jeg skulle skrive et brev til dem og forklare nærmere.
Så ville deres jurister kigge på det. Og nu har vi så fået at vide, at de helt har valgt at droppe sagen, siger Birgit Nissen, som nu kan nyde barselsorloven fra jobbet som laborant ekstra meget.

Mødte ambulance

Selve fødslen af Ditte gik i øvrigt meget, meget stærkt ? og meget, meget fint:
- Lige efter vi var kørt ind til siden i Toftlund, og fødslen var i fuld gang, drejede der en ambulance om hjørnet. Den var simpelthen som sendt fra himlen. Frede fik den stoppet, og de to Falck-folk sørgede for, at alt gik, som det skulle, lyder det fra den glade førstegangsfødende. 
 
 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden