Efterskolernes dag: På jagt efter tosprogede elever

Når tusindvis af unge i dag møder op på landets efterskoler til ”Efterskolernes dag”, så vil langt de fleste unge have lys hud. Men står det til efterskolerne i Sydøstjylland, så skal der flere tosprogede elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund ind på efterskolerne.

Efterskolerne i Sydøstjylland startede sidste efterår et projekt, der skal udbrede kendskabet til efterskoleformen blandt familier med flygtninge- og indvandrerbaggrund.

- Efterskolerne i Sydøstjylland ønsker, at mangfoldigheden i det multikulturelle samfund også afspejles på efterskolerne og har derfor valgt at have fokus på at være med til at støtte integrationsprocessen af tosprogede unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund, skriver de 21 efterskoler, der deltager i projektet i en pressemeddelelse.

Kun to procent tosprogede på efterskole

Tal fra Efterskoleforeningen viser, at blot to procent af alle efterskoleelever er tosprogede, mens 12 procent af alle elever i folkeskolen har flygtninge- eller indvandrerbaggrund.

Efterskolerne i Sydøstjylland har ansat integrationskonsulent Harun Güler – som selv har ledet en efterskole for tosprogede på Hjarnø – til at promovere efterskolelivet blandt flygtninge- og indvandrerfamilier.

- Faktisk er antallet af tosprogede elever, der går på efterskole, faldet lidt fra sidste skoleår til i år, fortæller Harun Güler til TV SYD.

Harun Güler tager blandt andet rundt i etniske foreninger, i sportscentre og sågar hjem til enkelte flygtninge- og indvandrerfamilier for at fortælle dem om livet på efterskole.

- Efterskoleophold har en stor integrerende effekt på de unge, så det vil være særdeles gavnligt, hvis flere tosprogede unge kom på efterskole. Men der er mange flygtninge- og indvandrerfamilier, der er bekymrede over udsigten til at sende deres børn på efterskole, siger Harun Güler.

Bekymrede forældre

Han fortæller, at familierne er bekymrede over maden – skal man spise alt, der serveres? Bliver der røget eller drukket? Og bor drenge og piger sammen?

- Når jeg besøger familierne, er det som regel arrangeret af UU-vejledere, som mener, at det vil være godt for en bestemt dreng at komme væk fra det miljø, han færdes i til daglig. Jeg tager så ud til familierne og fortæller dem, hvad efterskolelivet egentlig indebærer, siger Harun Güler.

For nyligt havde Harun Güler syv-otte familier fra Horsens og omegn med ude for at besøge to efterskoler.

- Jeg viste dem skolerne og de aktiviteter, der foregik, og pludselig var der to familier, der var interesseret i at høre mere, og måske ville sende deres barn på efterskole.

Reserverer pladser til tosprogede

For mange flygtninge- og indvandrerfamilier er tanken om at sende deres børn på efterskole så fjern, at de ikke når at tænke tanken om et efterskoleophold, før alle pladser på efterskolerne er besatte.

Derfor har en række efterskoler reserveret et antal pladser til tosprogede elever. Der er typisk reserveret mellem to og fem pladser til de tosprogede elever.

- Skolerne holder simpelthen nogle pladser, som bliver givet til tosprogede, og kun hvis de ikke fyldes op, tager man fra ventelisten af danske børn, der også gerne vil på efterskole, fortæller Harun Güler.

Håbet er, at det nye projekt vil få flere tosprogede til at tage på efterskole allerede næste år.