TV der bevæger dig

Endnu en gourmet-pris til Danmark

00:28

Glade prismodtagere - Jan og Gerd Müller fra Højer Pølser.

1 af 2

Højer Pølser kåret som europamester i spegepølser.

Højer Pølser er netop blev kåret som prisvinder i kategorien ?salami og spegepølser? ved den traditionsrige La Confreire fagkonkurrence i Holland.

Kåringen fandt sted foran mere end 200 andre slagtere og pølsemagere fra hele verden.

Udover europamesterskabet i spegepølser vandt Højer Pølser 33 guldmedaljer og 7 sølvmedaljer for deres produkter.

- Vi er utroligt stolte og glade over titlen som europamester i spegepølser. Om end vi er næsten endnu mere glade for de 33 guld- og 7 sølvmedaljer, vi fik for de 41 pølser, vi havde med i konkurrencen, siger Jan Müller fra Højer Pølser.

Højer Pølser er gennem tiden blevet tildelt mere end 300 medaljer og diplomer fra både ind - og udland.

Derudover har virksomheden modtaget et hædersdiplom fra Det Danske gastronomiske Akademi for Højer Pølsers fremstilling
af sønderjyske skinke- og pølsespecialiteter.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden