TV der bevæger dig

Esbjerg brugte næsten 1,3 mio. på dømt speciallæge

32 af landets kommuner har brugt den kontroversielle og dømte speciallæge i psykiatri Piet Casier til at udfærdige psykiatriske speciallægeerklæringer.

Det viser en aktindsigt, som Fagbladet 3F har sendt til landets kommuner.

Psykiateren har fem gange fået alvorlig kritik af myndighederne og blev 14. juli ved retten i Randers dømt til at betale 240.000 kroner i erstatning til en kvinde, som han fejldiagnosticerede.

I perioden 2008 til 2012 har Piet Casier udfærdiget 1.700 speciallægeerklæringer for kommuner og jobcentre. På baggrund af dommen kræver fagforbundet 3F, at alle 1.700 sager bliver revurderet.

Esbjerg er den kommune, som hyppigst har brugt psykiateren. Kommunen har i alt brugt 1.278.875 kroner på speciallægeerklæringer.

Direktør for Borger i Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune pointerer, at det er nyt for hende, at der er faldet dom over Piet Casier for fejldiagnose.

- Jeg kan ikke sige, at vi revurderer alle sagerne, hvor Piet Casier har lavet speciallægeerklæringer, fordi 3F ønsker det. Men det er klart, at hvis der kommer et pålæg om at vi skal gøre det, for eksempel fra et ministerium, så gør vi det, siger Lise Willers.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden