Esbjerg Energy tabte 8-3 til schweizerne fra Zug

Godt 1400 tilskuere var mødt op til Ishockey-drengenes første Champions League kamp i Esbjerg. Men trods den store opbakning måtte de se sig slået.

Schweiziske Zug slog torsdag aften i Esbjerg Energys første kamp i Champions Hockey Leauge overbevisende med 8 - 3.

Esbjerg Energys mål blev scoret af Tyler Fiddler, Brock Nixon og Sune Hjulmand.

Nu venter der Esbjerg Energy en returkamp i Schweiz, og så to kampe mod IFK Helsinki. Alt sammen i begyndelsen af september.

TV SYD sendte direkte fra kampen torsdag aften, hvor både tilskuere og direktøren fortalte om deres forventninger til ishockeykampen.