Esbjerg får udebane i første Europa League-kamp

Esbjerg fB får udebane i det første opgør, når holdet til juli gør comeback i Europa League. Modstanderen bliver enten Shaktyor Soligorsk fra Hviderusland eller Hibernians FC fra Malta.

En kort flyrejse til middelhavsøen Malta eller en noget længere tur til Hviderusland venter, når Esbjerg fB torsdag den 25. juli gør comeback i Europa League.

Esbjerg indtræder i turneringen i 2. kvalifikationsrunde, mens Shaktyor Soligorsk og Hibernians FC møder hinanden i den indledende runde den 11. og 18. juli, hvor mange fodboldkyndige på forhånd vil vurdere, at det hviderussiske hold er favoritter til at gå videre til mødet med Esbjerg.

Esbjerg spiller første kamp torsdag den 25. juli på udebane, mens der er returkamp torsdag den 1. august på Blue Water Arena.

Det er to spændende hold, som vi kan møde, og vi begynder allerede nu at forberede os på dem gennem video og analyse, siger EfBs sportschef Jimmi Nagel Jacobsen.
Det er to spændende hold, som vi kan møde, og vi begynder allerede nu at forberede os på dem gennem video og analyse, siger EfBs sportschef Jimmi Nagel Jacobsen.

– Det er to spændende hold, som vi kan møde, og vi begynder allerede nu at forberede os på dem gennem video og analyse, idet vores kendskab naturligvis er en anelse begrænset. Når de to mandskaber mødes i 1. runde, så vil vi også være tilstede på stadion og dermed være bedst muligt forberedt til, når vi skal møde den samlede vinder, siger sportschef Jimmi Nagel Jacobsen til efb.dk