TV der bevæger dig

Esbjerg Sladder åbnet igen

00:29

1 af 2

Mobbesiden Esbjerg Sladder er åbnet igen. Det sker mindre end 48 timer, efter at Facebook lukkede den oprindelige side.

Facebooksiden Esbjerg Sladder har sammen med andre sladresider været udsat for massiv kritik på grund af den hensynsløse mobning og de mange krænkelser, børn udsætter hinanden for.

Efter at TV SYD tog kontakt til Facebook, valgte Facebook at lukke den oprindelige side, men nu gør forældre på TV SYDs Facebookside opmærksom på, at der allerede er oprettet en ny identisk sladre-side i Esbjerg.

I præsentationen af siden står der:

"Det siger lidt sig selv brug den som før men med omtanke den her gang."

På TV SYDs Facebook opfordrer Torben Hansen fra Østerbyskolen i Vejen allerede til at hjælpe med at få siden lukket igen.

Bettina A. Hamann fra Varde, skriver:

- Så er den gal igen med esbjerg sladder. Den er oppe og køre igen. Det kan bare ikke være rigtigt.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden