Et tiltrængt pusterum

Et ægtepar fra Filskov har inviteret et helt børnehjem fra Letland på en uges ferie i Danmark. 37 børn og deres hjælpere er flyttet ind på en lejrskole i Grindsted. Ugen byder både på udflugter og hjemlig hygge i lejren.

Anna Kathrine og Niels Pedersen besøgte børnehjemmet i et landdistrikt 100 kilometer fra hovedstaden Riga i Letland i 2004, og siden har de aldrig glemt børnene.

- Da jeg så dem, tænkte jeg, at de havde fortjent den samme opvækst som mine egne børn - med de samme oplevelser, fortæller Anna Kathrine Pedersen.

Børnehjemmet drives af Juris Calitis og hans kone, Sandra. Det blev oprettet i 2001, hvor ægteparret tog sig af et spædbarn, der var blevet efterladt i en snedrive af sin mor. Siden kom de lokale myndigheder med flere hjemløse og mishandlede børn.

Ofre for fattigdom

Familien Pedersen bruger både tid, penge og energi på at hjælpe både de lettiske børn og resten af landsbyen, hvor Filskov-parret for eksempel også har været med til at give den lokale kirke nyt tag.

- På mange måder er de her børn jo ofre for fattigdommen i Østeuropa, forklarer Niels Pedersen, der godt ved, at hjælpen ikke kan blive mere end en dråbe i havet              

Men også en dråbe i havet har betydning for de lettiske børn.

- Jeg tror, at sådan et ophold her i Danmark kan være med til at opbygge børnenes selvtillid. Det får dem til at føle, at de ikke er en deprimeret lille gruppe, men at de tilhører en meget speciel familie, forklarer Juris Calitis, der er ud over at være professor og præst er tilknyttet børnehjemmet.

 
Sync, Juris
I Think         34'55