TV der bevæger dig

Europæisk Middelalder Festival trækker 60.000 til Horsens

Arrangørerne venter, at 60.000 i weekenden vil gæste den 22. udgave af Europæisk Middelalder Festival 2016 på Fængslet i Horsens.

Foto: Kurt Banke Nielsen, TV SYD

1 af 2

Arrangørerne venter, at 60.000 i weekenden vil gæste den 22. udgave af Europæisk Middelalder Festival 2016 på Fængslet i Horsens.

 Det forhenværende statsfængsel, danner rammen om et middelaldermarked med al hvad der tilhører af musik, ridderturneringer, gøglere, madboder, foredrag, handel og håndværk.

  Foto: Kurt Banke Nielsen, TV SYD

 

- Vi fik en forrygende start fredag eftermiddag og aften medcgodt vejr og mange mennesker, så vi tror på, at vi når 60.000 gæster inden vi lukker lørdag aften, siger projektleder Hassel Louise Löfstedt fra festivalen til TV SYD lørdag formiddag.

  Foto: Kurt Banke Nielsen, TV SYD

 

Selv om drilske gøglere og andet muntert godtfolk blander sig i selskabet, er festivalen ikke kun gøgl og underholdning.

Europæisk Middelalder Festival lægger stor vægt på, at den så autentisk som muligt skal afspejle alle sider af livet i middelalderen i perioden 1350-1536 i form af kunst, håndværk, musik, markedsliv, daglig skik og brug.

Læs også 60.000 gik tilbage i tiden

Til gengæld kan man ikke støve en god gammeldags kop kaffe op – det fandtes nemlig ikke i Danmark i 1350. Plastikkrus og ketchup til pølserne er ikke tilladt, og gæsterne må spise med ske og kniv eller fingrene, for gaflen var heller ikke opfundet i middelalderen.

  Foto: Kurt Banke Nielsen, TV SYD

 

En af de helt særlige ting ved Europæisk Middelalder Festival i Horsens er, at de besøgende får fornemmelsen af at tage en tur i en tidsmaskine og havne ned midt i den levende middelalder. I Horsens skal middelalderen opleves med alle sanser. Den skal ses, smages, lugtes og høres.

  Foto: Kurt Banke Nielsen, TV SYD

 

Europæisk Middelalder Festival varer frem til lørdag kl. 23 og der er gratis entré til hele festivalområdet.

  Foto: Kurt Banke Nielsen, TV SYD

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden