TV der bevæger dig

Færre turister i Syddanmark

Turister er gode for økonomien. Men der bliver færre af dem.

Antallet af overnatninger er faldt med 1,7 procent, og Dansk Erhverv er bekymret.

Sidste år havde Region Syddanmark 7,1 million overnatninger. Det fremgår af oplysninger fra Danmarks Statistik, og det er et lille fald i forhold til 2011. Men det er nok til at give Dansk Erhverv store betænkeligheder.

Vækst, men ikke her

Faldet skyldes først og fremmest en tilbagegang på det tyske marked med 0,4 procent, det norske med 4,9 procent og det svenske med 7,1 procent.

- Udviklingen er foruroligende, fordi de tre lande er vores vigtigste markeder i regionen. Alene de tyske overnatninger udgør 76 procent af det samlede antal udenlandske overnatninger i Syddanmark, og er derfor afgørende for udviklingen i hele regionen. På trods af finanskrisen er turismen globalt set i vækst. Men den vækst går desværre i øjeblikket uden om Syddanmark, siger Susanne Nordenbæk, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Bedre vilkår

Erhvervsorganisationen tror, den nye vækstpakke har skabt bedre betingelser for turismen. Moms-lettelsen for erhvervsmæssige overnatninger på hotel er løftet fra 50 til 75 procent, bolig-jobordningen vil fremover også omfatte feriehuse, og der er lettelser i afgifterne på energi.

Dansk Erhverv mener, der skal tages yderligere skridt for at lette afgifterne på energi, og erhvervs-relatet overnatning og bespisning bør være moms-fri. Erhvervsorganisationen mener også, at der bør afsættes flere midler til markedsføring af Danmark på de vigtigste markeder.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden