Færre vil se Esbjerg spille i 1. division

Esbjerg fB har det højeste tilskuergennemsnit i 1. division, men i gennemsnit møder 2.000 færre op til holdets hjemmekampe i forhold til sidste gang holdet spillede i den næstbedste fodboldrække.

Da EfB spillede i 1. division i sæsonen 2011/2012 mødte der i gennemsnit 5.299 tilskuere frem på lægterne til holdets kampe på Blue Water Arena.

Men i den første halvdel af denne sæson i den næstbedste række er der i gennemsnit mødt 3.115 frem til hjemmekampene, skriver JydskeVestkysten.

Brian Knudsen, der er administrerende direktør i EfB Elite A/S, havde håbet på flere tilskuere. Men finder det også naturligt, når man tager holdets præstationer i betragtning. I forhold til, at i gennemsnit 2.000 færre møder frem i 1. division i denne omgang i forhold til sidst, siger han.

- Dengang havde vi en del unge spillere, som allerede havde erfaring med at spille i superligaen. Vi satser fortsat benhårdt på egne talenter, og det kan du også se i vores kampe, men det har også taget tid at spille holdet sammen. Desuden er der kommet mere tv, og det er nemmere at blive hjemme på sofaen på en regnfuld dag, siger Brian Knudsen til JydskeVestkysten.

I den seneste sæson, hvor Esbjerg var en del af Superligaen, mødte 4.500 i gennemsnit op på Blue Water Arena.