TV der bevæger dig

Fandt del af runesten midt i Ribe

02:06

Museumsinspektør Morten Søvsø ved sit livs vigtigste fund. (Foto: Finn Grahndin)

Det er i denne udgravning, at stykket af en stor runesten dukkede op.

Udgravningen set fra tårnet på domkirken.

1 af 4

Museumsinspektør Morten Søvsø, Ribe, spærrede øjnene op, da han ved ni-tiden gjorde sit livs vigtigste fund: En 80 cm høj del af en 1000 år gammel runesten.

- Hjertet slog et par slag ekstra, siger han til TV SYD.

Første Sydvestjylland

Runestenen er den første af sin art, som er fundet i det sydvestlige Jylland. Den nærmeste af samme slags er de berømte sten i Jelling, som TV SYD også beskæftiger sig med i dag.

Stenen blev fundet i en udgravning tæt ved domkirken i Ribe. Den er formentlig fra ca. år 1000. Altså yngre vikungetid - eller tiden omkring Harald Blåtand.

Slået i stykker

Det var Morten Søvsø selv, der fandt stenen, som er ca. 80 cm på den ene led og en halv meter på den anden.

- Stenen er kun et del af en større runesten, siger han til TV SYD.

Han mener, at den store runesten er slået i stykker med vilje, så stykkerne har kunnet bruges til byggeri.

Rune-ekspert på vej

Ribe fejrede sidste år sit 1300 års jubilæum. Runestenen har derfor stået i den første bybyggelse på stedet.

Tirsdag eftermiddag skal runestenet hejses op. Morten Søvsø holder vejret: Måske er der også runer på bagsiden?

I næste uge kommer en runestens-ekspert fra Nationalmuseet til Ribe for at tyde, hvad der står på stenen.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden