TV der bevæger dig

Festival for grønne fingre i Gram

01:09

Foto: Michael Nielsen, TV SYD.

Foto: Michael Nielsen, TV SYD.

Foto: Michael Nielsen, TV SYD.

1 af 4

Weekenden byder på Hus & Havemesse på Gram Slot. Årets messe vil blive den hidtil største og bedste, lover slotsejeren.

Det er en sand fornøjelse at besøge Gram Slot denne weekend. I hvert fald hvis man har grønne fingre og synes, at pelagonier og palmer er interessante.

Traditionen med at holde Hus & Havemesse på Gram Slot kommer i år til at slå rekord både på størrelse og kvalitet inden for havebrug. Det skriver slotsejer Svend Brodersen i en pressemeddelelse.

01:07 Luk video

- Vi har i år lavet et helt unikt samarbejde med Det Kgl. Danske Haveselskab, der gør, at vi kan løfte vores hus & havemesse til helt andre kvalitetsmæssige højder. Et samarbejde med Haveselskabet er en blåstempling af vores hidtidige arbejde i at bruge rammerne omkring Gram Slot og slotsparken til messen, og vi ser frem til i år at kunne afholde en helt fantastisk messe, siger Svend Brodersen i pressemeddelelsen.

Udover Haveselskabets deltagelse kommer hus & havemessen også til at byde på nogle af de traditioner, der er bygget op omkring messen. Der vil således være den prestigefyldte konkurrence mellem anlægsgartnere, der kæmper om vandrepokalen for det mest spændende og inspirerende haveanlæg, og igen i år vil Søren Ryge lægge vejen forbi sin fødeby, Gram, og holde et af sine fængslende foredrag.

Du kan se stemningsbilleder fra messen i klippet herunder (varighed 1:08):

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden