TV der bevæger dig

Fire lokale virksomheder kæmper om miljøpriser

Miljøpriserne blev i 2012 overrakt af kronprins Frederik.

Tre danske virksomheder hædres på fagmessen BYGGERI i næste måned i MESSE C i Fredericia, når Danske Byggecentre uddeler Byggeriets Klimapriser. Fire virksomheder fra Sydjylland er nomineret til en af de tre priser.

Når Skandinaviens vigtigste fagmesse for byggevarer BYGGERI ?14 afholdes den 25.?28. februar 2014, vil 300 leverandører og producenter til byggebranchen samles for at vise de nyeste tendenser inden for byggematerialer til de ca. 27.000 besøgende fagfolk over de fire messedage.

Fire virksomheder fra Sydjylland er nomineret til en af de tre priser. Kolding-virksomheden DLH Danmark A/S er både nomineret til Byggeriets Klima- og Miljøpris for deres FSC-certificerede Kempas-terrassebrædder og deres CSR-strategi, der bygger på miljøpolitik, sociale- og menneskerettigheder og virksomhedsetik.

Betongruppen RBR A/S fra Varde og Ribe-virksomheden SurfaProducts Denmark ApS er nominerede til Byggeriets Klimapris. Det er Betongruppen RBR A/S? miljøsten, der sikrer hurtig afvanding af befæstede arealer, som har skaffet virksomheden nomineringen. SurfaProducts Denmark ApS er nomineret for deres SurfaShield C til beton, murværk mv., der via fotokatalyse nedbryder den farlige VOC og NOx.

Til sidst er Saint-Gobain Isover A/S fra Vamdrup nomineret til Miljøprisen for deres vintermåtte, som benyttes til frostsikring ved f.eks. betonarbejde. Vintermåtten består af glasuld og plastik, der begge er genbrugsmaterialer og kan indgå i nye produkter efter endt brug.

Det er tredje gang, at priserne uddeles.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden