TV der bevæger dig

Flere siddepladser rulles ind på stadion

00:25

Antallet af siddepladser skal fordobles.

1 af 2

Stadion i Haderslev skal nu udstyres med mobile tribuner for at skaffe plads til 3.000 siddepladser.

De 3.000 pladser er et krav fra Dansk Boldspil Union til kampe i fodboldens superliga.

Sønderjyske har hidtil fået dispensation fra kravet om 3.000 siddepladser, men nu går den ikke længere.

- Vi har til enhver tid fået en god og fair behandling af DBU, og vi agter nu at opfylde vore forpligtelser til punkt og prikke, siger direktør i Sønderjysk Elitesport A/S, Klaus Rasmussen.

Han understreger, at der ikke kan blive tale om, at hjemmekampene skal spilles på et andet stadion:

- Sønderjyske spiller superligafodbold på Haderslev Fodboldstadion, det står ikke til debat.

Udbygning på tegnebrættet

Sønderjysk Elitesport arbejder videre med en varig løsning på manglen på siddepladser på stadion.

Et nyt tribuneafsnit er på tegnebrættet, men finansieringen er ikke på plads.

Udvidelsen af tribunen koster mellem 18 og 20 millioner kroner. Foreløbig har Sønderjysk Elitespor fået tilsagn om 12 millioner kroner fra en række virksomheder.

- Finansieringen af det nye tribuneafsnit skal være 100 procent på plads, før vi tager det første spadestik, fastslår sportsdirektøren.

Pengene til den midlertidige, mobile tribune skal tages af driftsbudgettet for den kommende sæson.

I dag har stadion kun 1.500 siddepladser.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu