TV der bevæger dig

Flere skadet af defekt fyrværkeri

John Matthiesen blev nytårsaften ramt af vildfarne skud fra et batteri købt i thansen. Foto: privatfoto

Et skud fra et defekt batteri fra jem og fix ramte Marianne Stordal Hansen på skinnebenet. Foto: privatfoto

1 af 2

En 21-årig kvinde fik forbrændinger af defekt fyrværkeri. Hendes oplevelse har fået flere til at reagere med lignende oplevelser.

21-årige Signe Agerholm Olesen blev nytårsaften ramt af skud fra et defekt batteri, men hun var langt fra den eneste.

Læs også 21-årige Signe blev såret af defekt fyrværkeri

Efter TV SYD tirsdag eftermiddag fortalte historien om den 21-årige kvinde, har flere henvendt sig til os med lignende oplevelser.

Èn af dem er Marianne Stordal Hansen fra Sydals. Nytårsaften gik det galt to gange, da hendes svoger ville fyre batterier af fra jem og fix. 

- Vi placerer det første batteri på vejen og står et godt stykke fra det. Batteriet skyder første skud op, og så skyder det ud af siden. Jeg bliver ramt af en ildkugle på skinnebenet, siger Marianne Stordal Hansen til TV SYD.

Det har sat sine spor

Få timer efter var den gal igen. Ved midnatstid ville hendes svoger fyre endnu et batteri af. Denne gang stod Marianne Stordal Hansen og hendes familie endnu længere væk fra batteriet end første gang, og det var heldigt. Også denne gang skød batteriet ud af siden.

Læs også Ung kvinde ramt af fyrværkeri - nu undersøger leverandør fejlen

- Det har sat sine spor. Selvfølgelig kan fyrværkeri være farligt, men det er ikke fedt, at sådan noget sker, siger Marianne Stordal Hansen.

Den præcis samme oplevelse havde John Matthiesen med et batteri fra thansen. Ved midnatstid var han ude med sine gæster for at fyre lidt fyrværkeri af. John Matthiesen var gået over til genboen for at ønske godt nytår, da affyringen tog en uheldig drejning. 

- En af mine gæster står i min indkørsel og skyder et batteri af. Pludselig flyver det om ørene på os med ildkugler, siger John Matthiesen til TV SYD. 

Batteri har givet John brandsår 

Ildkuglen ramte først en mur, og derefter ramte den John Matthiesens cowboybukser og lavede en flænge på fem centimeter.

- Ildkuglen blev fanget under bukserne, så jeg fik brandsår og andre røde mærker på mit lår.

John Matthiesen er glad for, der ikke skete mere, og at der ikke stod et barn i nærheden, der blev ramt i hovedet af de vildfarne batteriskud. 

- Jeg er skræmt over, at det gik så hurtigt, og jeg ikke kunne nå at reagere. Jeg har altid tænkt, at jeg sagtens kunne nå at vende mig om, hvis der skete noget, men det kunne jeg ikke, siger John Matthiesen. 

Læs også Jem og fix beklager ulykker med fyrværkeri

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden