23 biler i glatføre-ulykke på motorvej

Tirsdag formiddag er der sket flere uheld i det glatte føre, som især kan mærkes på E45 omkring Kolding, hvor 23 køretøjer er involveret i harmonika-sammenstød.

Opdatering: Først forlød det, at det var 20 køretøjer. Det er 23 biler og lastbiler, som er indblandet i ulykken.

Sydøstjyllands Politi meldte kort før klokken 11 om et stort harmonika-sammenstød med op mod  20 biler involveret mellem Vonsild-afkørslen og Kolding Syd. Blandt de involverede køretøjer er fem eller seks lastbiler.

Der blev straks sendt fire ambulancer til ulykkesstedet, hvor også er set en lægehelikopter - men der er endnu ingen bekræftede meldinger om personskader og deres eventuelle omfang.

Sydøstjyllands Politi opfordrer til at vise hensyn og råder bilister mod nord til at forlade motorvejen ved Vonsild. Trafikken på landevejen fra Vonsild og mod Kolding står nærmest stille, så det vil kræve stor tålmodighed og lang tid at passere Kolding denne tirsdag eftermiddag.

Vejdirektoratet oplyser på Twitter, at motorvejen tidligst kan genåbnes mod nord klokken 15.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.