Flot syn: To millioner tulipaner

På markerne ved Fole nær Gram kan du i denne tid nyde synet af to millioner tulipaner. Men skynd dig: Inden længe mister de hovederne.

Beboere fra plejecentret Margrethegården i Ribe var mandag på tur i det gode vejr – og de holdt kaffepause ved ægteparret Annelise Dall og Mogen Sørensens marker.

Parret er blandt de få tulipanproducenter i Danmark. De har plantet to millioner tulipaner i 20 sorter.

Inden længe mister de smukke planter hoveder – og til sommer høstes løgene.

Den ene halvdel sælges til drivhus-gartnere i Danmark. Den anden halvdel sættes på markerne til næste år.