TV der bevæger dig

Flygtninge skal bo i baghaverne

00:44

Tommy Larsen fmd. Grundejerforeningen Christianøvej i Kolding er skeptisk overfor boliger i baghaven til flygtninge.

Hans Holmer (SF) og Merete Due Paarup (V) fra Kolding ser gerne disse boliger stillet op i folks baghaver - som flygtningeboliger.

To politikere så gerne, at der flytter flygtninge ind i folks private baghaver.

Det er Venligboliger som de her flygtninge kan bi i.

1 af 4

Var det noget med en såkaldt venlig-bolig i baghaven, en færdiglavet kasse, som kan rumme en flygtningefamilie? Den ide så to politikere gerne indført.

De to politikere som er gået sammen om at gøre ideen til virkelighed i Kolding, er byrådsmedlem for Venstre, Merete Due Paarup, og byrådskandidat for SF, Hans Holmer, fra Kolding.

-Jeg tror, mange mennesker vil være klar til at have flygtninge til at bo på deres grund. Jeg har fået mange positive tilbagemeldinger på et facebookopslag omkring venligboligerne, så jeg tror helt sikkert, at det er noget, der vil være interesse for, siger Merete Due Paarup til TV SYD.

00:33

Merete Due Paarup (Venstre), Kolding Byråd, ser meget gerne venligboliger til flygtninge i folks baghaver

Luk video

 

Også SF'eren Hans Holmer er begejstret for ideen, og er klar til selv at lægge baghave til en flygtningebolig.

-Vi kan løfte mere, hvis vi engagerer os. Det er ikke kun en kommunal opgave at få integrationen af flygtninge til at lykkes,  det kræver også, at almindelige mennesker tager ansvar, fortæller SF'eren til TV SYD.

 

00:43 Luk video

 

Men det er ikke alle borgere, der er lige begejstrede. Tommy Larsen, der er formand for grundejerforeningen Christiansøvej i Kolding er skeptisk overfor ideen.

-Jeg tror, at den vil være meget svær at føre ud i livet. På papiret lyder det jo meget godt, men i praksis tror jeg ikke det vil fungere, selvom jeg synes, det er vigtigt, vi også gør noget for flygtningene. Men jeg tror, det kunne skabe mere splid mellem naboer, hvis nogen valgte at få en venligbolig stillet op, mens andre er imod ideen, siger han.

I første omgang skal plan- og boligudvalget i Kolding Kommune kigge på, om venligboligerne overhovedet er realistiske. Men amitionen hos de to politikere er, at der allerede til efteråret kan blive sat de første venligboliger op i Kolding Kommune.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden