TV der bevæger dig

To fodgængere ramt af flugtbilist

Foto: TV SYD Foto: TV SYD

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser mandag aften, at to fodgængere er blevet ramt af en personbil i Esbjerg.

Der er sket et færdselsuheld på Storegade i Esbjerg her til aften. Vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard, oplyser, at to fodgængere mandag klokken 19.57 blev ramt af en personbil, hvorefter bilisten kørte væk fra stedet.

- Vi har at gøre med en flugtbilist. Umiddelbart er der ikke sket noget alvorligt med de to personer, der blev ramt, men vi skal lige høre fra sygehuset, siger Søren Strægaard til TV SYD.

Storegade i Esbjerg er lige nu lukket på grund af uheldet, da politiet er ved at lave nogle undersøgelser på stedet.

TV SYD følger sagen.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App