TV der bevæger dig

Tusindvis af æg fra tysk influenzabesætning destrueres på sydjysk rugeri

Over for TV SYD bekræfter Fødevarestyrelsen, at det er rugeriet Aviagen ved Bække i Vejen Kommune, at de hundredetusindvis af æg destrueres. Foto: Kurt Banke Nielsen, TV SYD

Over for TV SYD bekræfter Fødevarestyrelsen, at det er rugeriet Aviagen ved Bække i Vejen Kommune, at de hundredetusindvis af æg destrueres. Foto: Kurt Banke Nielsen, TV SYD

1 af 2

Et dansk rugeri i Sydjylland har modtaget mere end en kvart million æg fra den tyske besætning, de tyske myndigheder lørdag bekræftede, var inficeret med fugleinfluenza. Nu destruerer Fødevarestyrelsen æggene.

Fødevarebestyrelsen bekræfter søndag eftermiddag i en pressemeddelelse, at et dansk rugeri ved Bække i Sydjylland har modtaget hundredetusindvis af æg fra den tyske hønsebesætning i Grumby 40 kilometer fra den dansk/tyske grænse, hvor der er fundet fugleinfluenza af typen H5N8.  

Over for TV SYD bekræfter Fødevarestyrelsen, at det er rugeriet Aviagen ved Bække i Vejen Kommune, at de hundredetusindvis af æg destrueres. Foto: Kurt Banke Nielsen, TV SYD

Over for TV SYD bekræfter Fødevarestyrelsen, at der er tale om rugeriet Aviagen ved Bække i Vejen Kommune.

- I den nuværende situation kan vi ikke kommentere oplysningerne, skriver rugeriet Aviagen i en mail til TV2.

Fødevarestyrelsen er lige nu på rugeriet, hvor de er i gang med at destruere de mange æg, da det ifølge Fødevarestyrelsen ikke kan udelukkes, at der kan være  fugleinfluenza inde i æggene.

- Vi gør alt, hvad vi kan for at forhindre fugleinfluenzaen i at brede sig til danske fjerkræbesætninger. Men vi kan ikke holde skansen alene. Jeg vil på det kraftigste opfordre alle, der har høns eller andet fjerkræ – uanset hvor få - om at lukke dem inde, hvis muligt, eller i det mindste at sikre sig, at de ikke kan komme i kontakt med vilde fugle eller deres efterladenskaber, siger souschef Stig Mellergaard, Fødevarestyrelsen, i pressemeddelelsen.

Vi gør alt, hvad vi kan for at forhindre fugleinfluenzaen i at brede sig til danske fjerkræbesætninger. Men vi kan ikke holde skansen alene.

Souschef Stig Mellergaard, Fødevarestyrelsen.

Ingen inficerede danske besætninger

Fødevarestyrelsen oplyser, at der fortsat ikke er fundet fugleinfluenza i fjerkræbesætninger i Danmark, og de understreger i pressemeddelelsen, at destruktionen sker for at forebygge risikoen for smittespredning via nyklækkede kyllinger.

- Hvis sygdommen kommer ind bag murene i en dansk fjerkræbesætning, vil det koste tusinder af dyr livet, og samtidig risikerer vi, at eksporten af æg og fjerkræ lukker ned med et milliontab for landbruget til følge, siger Stig Mellergaard. 

Fugleinfluenzaen af type H5N8 er fundet i vilde ændre og svaner flere steder i Danmark. Sygdommen er ikke farlig for mennesker, men den er stærkt smitsom mellem fugle, og den farlige influenzavirus medfører, at selv sunde dyr dør inden for 48 timer efter, de er blevet smittet.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App