TV der bevæger dig

Folketingspolitikere vil ikke lovgive om bakteriegrænser

Høring på Haderslev Sygehus

To medlemmer fra Folketingets sundhedsudvalg mener ikke, at det er nødvendigt at lovgive om bakteriegrænse for at reducere smitten.

Der bør være standarder for, hvornår rengøringen er god nok. Det sagde Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, under TV SYDs høring "Stop Smitten".

Men de standarder vil ikke komme fra Christiansborg. Sådan lyder budskabet fra de to medlemmer fra Folketingets Sundhedsudvalg, der torsdag aften deltog debatten.

- Vi vil ikke lovgive om grænseværdier. Det har vi ikke forstand på som politikere, siger Karen Klint (S), der er formand for Sundhedsudvalget.

Hun får opbakning fra Finn Thranum (V), der også er medlem af udvalget:

- Jeg mener ikke, vi skal ind og lovgive på det her område. Men jeg vil ikke udelukke, at hvis der kommer nogle resultater, så skal vi da ind og hjælpe i et omfang. For eksempel kan vi se på, om uddannelsen af hygiejnesygeplejersker trænger til en forbedring.

Folketingspolitikerne mener, at det i stedet bør være op til regionerne at sætte standarder for bakterieniveauet.

Se mere på www.tvsyd.dk/stopsmitten

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden