Se billederne: Fuldt hus til Nordens største akvarie-messe

Mere end 2.000 gæster ventes i weekenden at besøge Vejle Akvariemesse.

Alle stande er udsolgt, og Vejle Akvarieforening forventer omkring 2.200 gæster til Vejle Akvariemesse i Hældagerhallen i Bredballe. Her viser omkring 40 udstillere fra hele Norden, Tyskland og Holland alt det nyeste indenfor fisk, akvarier og udstyr.

quote

Et akvarie og fisk i stuen er godt mod stress.

Heine Dupont, formand, Vejle Akvarieforening

Det er 10. gang, at Vejle Akvarieforening inviterer til messe.

- Alle stande er for længst revet væk. Vi regner med få besøg af 2.200 gæster i dag og i morgen søndag, siger Heine Dupont, formand for Vejle Akvarieforening til TV SYD.

Den nye fiske-trend indenfor akvarier er rejer.
Den nye fiske-trend indenfor akvarier er rejer.

Den nye fiske-trend indenfor akvarier er rejer - men der er stadig plads til den gode gamle velkendte guppy i de danske akvarier.

- Vores gæster på udstillingen er både hr. og fru Danmark med det lille stue-akvarie - og så de mange nørder, der bruger mange timer og store beløb på deres akvarier og sjældne fisk. Et akvarie og fisk i stuen er godt mod stress, siger Heine Dupont.