Gårdbrand overraskede under indvielse

Det skulle have været en indvielse af nye redningskøretøjer i Esbjerg i dag. I stedet kom brandvæsnets gamle vogne atter på arbejde.

De nåede dårligt nok at indvie de nye tankvogne, miljøvogne og flere andre køretøjer i Esbjerg i dag, inden ceromonien blev afbrudt af et alarmopkald.

Klokken lidt over to modtog Falck stationen, hvor indvielsen fandt sted, et alarmopkald fra en gård på Veldbækvej i Esbjerg.

Der var opstået brand i et ubeboet stuehus. Bygningen brændte ned til grunden. Kun murene står tilbage.

Røgen er nu slukket og politiet arbejder på at finde frem til brandårsagen.