TV der bevæger dig

Gas-eksplosion jævnede kolonihavehus med jorden

00:11

Det er formentlig udsivende gas fra en gasflaske i kolonihavehuset, der blev antændt, da husets beboer skulle have sig en morgensmøg. Video: Michael D. Jensen, Esbjerg

Det er formentlig udsivende gas fra en gasflaske i kolonihavehuset, der blev antændt, da husets beboer skulle have sig en morgensmøg. Foto: Michael D. Jensen

Der er tale om et kolonihavehus på Lykkegårdsvej i Esbjerg. Foto: Google Earth

1 af 3

En mand, der havde overnattet i et kolonihavehus i Esbjerg, fik sig en forskrækkelse, da han tirsdag morgen tændte sig en cigaret og dermed udløste en gaseksplosion. Mand og hund slap ud.

Eksplosionen skete omkring kl. 07.30. Det er formentlig udsivende gas fra en gasflaske i kolonihavehuset, der blev antændt, da en 46-årig mand, der havde overnattet i huset skulle have sig en morgensmøg. Han er nu kørt til Rigshospitalet til behandling for mindre forbrændinger. Den 46-åriges slap uskadt.

Det så vildt ud, da jeg kiggede ud af vinduet og så bygningsdele ligge rundt omkring i de nærmeste haver.

Michael D. Jensen, nabo

Læs også Utæt gasflaske gav ublid morgenvækning

Der er tale om et kolonihavehus i Haveforeningen Skibhøj på Lykkegårdsvej i Esbjerg. Beboerne i området blev vækket ved braget fra den meget voldsomme eksplosion, der nærmest har jævnet kolonihavehuset med jorden og spredt dele fra huset i et større område.

- Der lød et et meget højt brag. Det så vildt ud, da jeg kiggede ud af vinduet og så bygningsdele ligge rundt omkring i de nærmeste haver, fortæller Michael D. Jensen, der bor tæt ved det det ødelagte kolonihavehus, til TV SYD.

Tjek gasudstyr for sikkerhedens skyld

Det er kun en uge siden, at der skete en lignende gas-ulykke  i Skyttens Kvarter i Esbjerg. Derfor opfordrer politiet nu til, at man får tjekket sit gasudstyr.

- Der skal kun en lille utæthed i en  gasslange til at udløse en farlig situation, som dem vi nu har oplevet to gange på en uge. Tjek derfor lige gasflaker og slanger for jeres egen sikkerheds skyld, siger vagtchef Mads Leervad Dammark, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu