Gode råd inden du flytter sammen med svigermor

Mange børnefamilier vælger at flytte under samme tag med deres forældre. Her er nogle gode råd, som du bør overveje, inden du tager springet.

Der kan være mange praktiske fordele ved, at flere generationer bor sammen. Børnefamilierne kan f.eks. få hjælp til pasning, og bedsteforældrene kan samtidig få et mere nært forhold til børnebørnene.

Men det er vigtigt at afstemme forventningerne og få styr på formaliteterne. Derfor har både Bolius og Ældre Sagen lavet en tjekliste, der kan være med til at forhindre, at der opstår konflikter.

Se nogle af de vigtigste råd her.

Tjekliste til bofællesskab

1. Afstem hvor meget familiefællesskab, der skal være i forhold til spisning, rengøring og børnepasning.

2. Bliv enig om hvordan ejerforholdet er i boligen. Sørg for at lave aftalen sammen med en advokat.

3. Lav aftale om børneopdragelse. Skal bedsteforældrene blande sig, eller skal de lade være?

4. Få styr på uforudsete situationer. Hvad gør I ved f.eks. ved en skilmisse eller et dødsfald? Få juridisk og økonomisk rådgivning.

5. Bedsteforældre skal så vidt muligt huske at ligestille deres børn. Også dem de ikke flytter sammen med.

6. Opdel de faste udgifter. Det gælder f.eks. vand, varme, el osv.

7. Lav eventuelt aftaler omkring vedligeholdelse og udeområder. Er det hele fælles eller opdelt?

8. Besøg eventuelt andre bofællesskaber og hør om deres erfaringer først.

Kilde: Bolius og Ældre Sagen.