TV der bevæger dig

Gør-det-selv: Sådan udvikler du din landsby

Foto: Realdania Foto: Realdania

En ny håndbog viser, hvordan frivillige kan lave projekter, der skaber liv i de syd- og sønderjyske landsbyer.

Hvis din landsby mangler et nyt mødested, eller hvis tomme bygninger skal bruges på nye måder, er der nu hjælp på vej.

En ny håndbog i projektudvikling skal nemlig hjælpe frivillige ildsjæle med at styrke kulturen i byen.

-Den gode idé er fundamentet for et projekts eksistens og fremdrift. Men for at idéen kan udvikle sig til et solidt projekt, er der behov for at sikre kvalitet, forankring, opbakning, og ikke mindst bæredygtig realisering og drift. Det er Realdanias håb, at håndbogen med værktøjer til de forskellige led i processen fra idé til projekt vil bidrage til at bane vejen for udviklingen af endnu flere gode, holdbare projekter i lokalsamfund overalt i landet, siger Karen Skou, programchef i Realdania, i en pressemeddelelse.

"Håndbog i projektudvikling" er udviklet i samarbejde med Dansk Bygningsarv og henvender sig til alle, der arbejder med mindre projekter i det byggede miljø. Bogen bygger på mere end 10 års erfaring med udvikling af store og små projekter.

Håndbogen bruger blandt andet en gruppe lokale ildsjæle fra Nordborg som eksempel på, hvordan frivillige har bevaret landbokulturen ved at renovere den fredede gård "Jollmanns Gård".

- Download håndbogen på Realdanias hjemmeside

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden